k-ommentar.blogspot.com. D. 25/4 2021.
Oplevelses-klumme. Hertug Hans Kirke. 3. søndag efter påske. Dørene
til Folkekirken er åbne, som billederne fra Haderslev Domsogns to kirker
Haderslev Domkirke og Hertug Hans Kirke viser. Det har de delvist været
hele tiden under den langvarige corona-krise. Men i de seneste fire måneder,
januar, februar, marts og april, ikke så ”omfattende” åbne, som de nu igen blev
denne 3. søndag ef. Påske 25/4, hvor vi bortset fra den 2m. afstand, og dermed
begrænsede antal gudstjeneste deltagere, alligevel følte at ”næsten” alt
var, som i gamle dage, uden gudstjeneste begrænsninger.
I Hertug Hans kirke, var sognepræst Sofie Eriksen liturg og
prædikant. Lars Vibe, kirketjener. Og det var organist Thomas
Berg-Juul, der gennem sin levende musik, gjorde det muligt for os alle at synge
med på salmerne: ”Tag det sorte kors fra graven”, ”Vor Frelser du som døde”,
”Krist stod op af døde”, ”Zion pris din saliggører”, ”Du fødtes på jord v.5-6”
og ”Frydeligt med jubel kor”. Og denne sidste salmes første ord, lød
”frydelige og jublende”, netop efter de fire forudgående måneder, hvor al
salmesang i vore kirker jo var forstummet.
Det var evangelisten Johannes, der var ”ordførende” i sit 16
kapitel versene 16-21, og hvor han bruger de kryptiske Jesu-ord ”Om lidt ser I
mig ikke længere, men om kort tid ser I mig igen. Og hvor den fødende
kvindes voldsomme smerter medens fødslen foregår, og hendes usigelige og
oprigtige glæde, over hendes rolle i et nyt livs skabelse, overvinder alle
hendes trængsler efter fødslen”. Om det havde præst Sofie bl.a. flg.
prædiken ord at tilføje: Tiden er et vanskelig begreb. Måske uforståeligt
og alligevel så nært på os. Diciplene forstod ingenting. Men tiden
forløste både den fødende kvinde og diciplenes trængsler. Det giver alt
sammen mening, sammen med Kristi opstandelse og Pinsens Helligånd.
Det var også godt at høre lægmands læsningerne igen, og på
denne søndag var det menighedsrådets næstformand Ingrid Vilslev, der læste
dagens epistel, med den efterfølgende, og på denne søndag igen menigheds
syngende ”Trosbekendelse”.
Der var en, igen næsten, naturlig altergang. Og
vi hørte, et finurligt og oplivende præludium med ”fuglesang”, og det sigende
postludium. Og så var der kirkekaffe ude i det fri efter gudstjenesten.
Solen skinnede fra en skyfri himmel, da vi efter denne gode
gudstjeneste oplevelse, stod ude på Hertug Hans Kirkeplads. Det blev i
denne kirke, og formentlig i alle Danmarks Kirker, en virkelig meningsfuld
gudstjeneste oplevelse.


Kommentarer
Send en kommentar