Oplevelses-klumme.

Nederst er Sognepræst Jakob Dam Knudsen i færd med sin fortælling, suppeleret af storskærms billeder. Og øverst nydes kirketjener Lis Brødsgaard Nielsen velsmagende boller til kaffe og the.

 

k-ommentar.blogspot.com.  Oplevelses-klumme.  D. 24/9 2021, kl. 10.00 Gl. Haderslev Sogns sognehus: ”Fredagscafe”. Sognepræst Jakob Dam Knudsen fortæller: ”Sne, sne, sne – en anderledes familietur”.

Det var sognepræst Jakob Dam Knudsen der selv bød velkommen til denne ”Fredagscafe”, og hvor han foreslog at vi indledte med at synge ”Sneflokke kommer vrimlende”, på trods af at vi vejrmæssig p.t. endnu har sensommer i Danmark, men som relaterede godt til hans fortælling: ”Sne, sne, sne, en anderledes familietur”.

Og oplægget til turen begyndte egentlig  1/10 2020, hvor var præst Jakob bevilliget en 3 mdr. studie orlov periode (som alle præster med jævne mellemrum, kan bevilliges). Præstefamilien havde så i forbindelse med denne studie orlov, planlagt at købe sig tjeneste fri i yderligere nogle måneder, hvor de ville tage på familietur til bl.a. Fjernøsten, New Zeeland og Afrika.  Men corona phandemien forhindrede dem i deres planer. Og da aftalen med et præstevikariat i Gl. Haderslev Kirke var indgået med sognepræst Judith Legarth, valgte Jakob Dam Knudsen i stedet, at søge et midlertidig præstevikariat i Nord Norge, nærmere Steinkjer og Egge Kirker, som ligger helt oppe ved Tronheim.  Vikariatet blev påbegyndt 1/1 2021 og havde en varrighed på 4 måneder.  Derfor fortællings tittel: ”Sne, sne, sne, en anderledes familietur”.

For vi kunne forstå på både Jakobs fortælling og på de mange storskærms billeder der fulgte hans ord, at det havde virkelig været en markant og følelig forandring for præstefamilien, midt i den kølige danske snefattige vinter, at rejse så langt nordpå, til et sted hvor både kulden og sneen var nærværende i en rigtig høj grad.  En oplevelse som i første omgang begejstrede især familiens børn, og også præst Jakob og hans kone Annie. Men som også udfordrede dem alle, først med rejsen derop, hvor Jakob og den ældste af drengene, kørte op i deres bil med en masse bagage, og hvor efterflg. Anni og de øvrige børn kom med flyvemaskine.  Menighedsrådet i Steinkjer sogn havde lejet et hus til deres vikarierende dansk præstefamilie, og hvor el-varmen i den første måned brugte for 5.000,- kr. el, som bare et eksempel på, at man virkelig var kommet til en kulde og sne rig dagligdag. En dagligdag som også bød på rigtig mange sne-rige oplevelse, ikke mindst for børnene.  Der blev virkelig rejst mange snemænd og bygget snehuler m.m. en første tid i det norske snelandskab omkring præsteboligen.  Og da Jakobs præstekald indebar et ugentlig timetal på 25 timer, blev der også tid til mange oplevelsesrige, og ofte udfordrende  familie ture ud i Norges sne rige fjelde.

Grundet de bestandige corona restriktioner, var antallet af kirkegængere i Jakobs to kirker meget beskeden, men blev trods alt gode og erfaringsrige oplevelser for hele familien,  Især bisættelser adskilite sig fra de danske traditioner ved at være includerende på en mere intens måde bl.a. gennem kirkeudsmykningen og dels en personlig og dels en ”tros” prædiken. Vi erfarer at Jakob bestandig kan sit ”Fadevor” på ægte norsk akcent, og vi så en lille video film hvor de to ældste af børnene , der i øvrigt gik i skole en periode i en norsk folkeskole der oppe, læste på norsk, og hvor vi erfarer børns hurtige måde at tilegne sig et delvis fremmed sprog og dialekt på.

Efter det egentlige præstevikariats ophør, og hvor der var blet forår, tog den danske præstefamilie i tur længere nordpå til polarcirklen, og hvor de bl.a overnattede i telt, og kørte, så derefter tilbage mod Danmark, med ophold dels ved Jakobs onkel der er landmand i Norge, og ved en søster der bor i Oslo.  Og tilbage i Danmark kan præstefamilien så se tilbage på nogle virkelig skønne oplevelser i det Nordnorske landskab.  Og hvor minderne om ”top-turene” (ture mod, og glæden ved at ”besejre” fjeldenes toppe) og hele den intense oplevelses af, på en hel anden måde end i Danmark, at være en del af naturen på dens  gode, og også i dyb respekt for dens mindre gode men menneskelige realistiske sider, er blevet vores præstefamilie til  et livsvarigt minde.

Margit Nybro takkede sognepræst Jakob Dam Knudsen og havde en ”flaske-gave” til ham.  En TAK vi alle kunne tilslutte os. Og vi sang sluttelig ”Septembers himmel er så alå”.

Klumme skriver Kaj Kongsted. k-ommentar.blogspot.com. Hvor ovenstående oplevelses-klumme, sammen med et par billeder, bliver lagt ind, og kan deles af alle.