Det var domorganist Henrik Skærbæk Jespersen, der sad på Haderslev Domkirkes hovedorgelbænk under "Orgelkoncerten d. 12/8 2022. Læs om denne unikke koncert oplevelse, samt dagen 14/8 s k-ommentar nedenfor. k-ommentar.blogspot.com D. 12/8 2022. k-ommentar-oplevelses-klumme. Hvad k. hørte, så og mener om: ”Orgelkoncerten i Haderslev Domkirke d. 12/8 2022, kl. 16.30 / Samt k-ommentar 14/8 2022. Hvad k. hørte så og mener om de forudgående , nutidige og kommende døgns aktuelle begivenheder.
K-ommentar-oplevelses-klumme. 12/8 2022.
Det var i sandhed en ”lise” for vore legemer, at kunne
gå ind under Domens svale hvælv, denne fredag d. 12/8 2022, kl. 16.30, hvor
solen skinnede fra en skyfri himmel udenfor, og sendte termometeret op på 30
gr.C..
Og det var i sandhed en ”lise” for vore musiske sjæle og
ører, at høre ”en af vore egne”, nemlig domorganist Henrik Skærbæk Jespersen,
der er uddannet fra Vestjysk Musikkonservatorium i 2007, med Søren Chr.
Vestergaard som orgel lærer, og som har deltaget i masterclasses hos førende
europæiske organister og har suppleret sine studier hos professor Hans Fagius,
sidde på orgelbænken foran Domkirkens hovedorgel som solist ved denne
koncert. Henrik Skærbæk Jespersen blev ansat ved Haderslev Domsogn i
2007, og blev udnævnt til domorganist samme sted i 2011. Han har foruden
hans stilling som domorganist, også siden været leder af Haderslev Drengekor,
har haft koncertvirke i Danmark, Norge, Sverige, England, Tyskland og
Skotland. Henrik Skærbæk Jespersen modtog i 2020 Frobenius Fondens store
ærespris på 250.000,- kr.. Ved koncerten denne dag hørte vi:
Edward Elgar (1822-1890): ”Allegro Maestoso (fra sonate i
G-dur), Chanson de matin”. En spændende orgel komposition, som kom
omkring mange facetter i orgelspillets store univers.
Cesar Fransk (1822-1890): ” Pièce Heroique”. Lette
livlige toneløb, stigende i intensiteten, og med sluttelige store
toneudladninger.
Camilla
Saint-Saëns (1835-1921): ” Fantasie, Es-dur (con moto – allegro di molto e con
fuoco)”. Letter lyse variationer, som kører I ring I con moto, og
med mere markante toneudladninger I allegro delen.
Gabriel Faurè (1845-1924): ” Sicilienne, op. 78 (transk.
Louise Robillard)”. Og så den altid lyriske og afbalancerede Gabriel
Faurè i hans fine komposatoriske stil.
Johann
Sebastian Bach (1685-1750: ” Præludium & Fuga, D-dur, BWV 532”. Og
afslutningsvis, orgelkomponisternes mester Johan Sebastian Back, der som altid
giver orgelkoncerterne værdighed fylde og kvalitet. Og hvor vores
domorganists fingerfærdigheds udholdenhed, blev bestået med bravour.
Kirketjener Inger Vognsen havde talt antallet af tilhørere
til 122. Og hvis ikke det fine vejrlig, trods alt denne dag var en
konkurrent til orgelkoncerten, ville der sikkert have været endnu flere
tilhørere til denne unikke oplevelse, hvor vi igen, igen, hørte vores domorganist
dele sin virituose færdigheder med os alle.
TAK for en fin oplevelse.
Næste fredag d. 19/8 2022, kl. 16.30 er det domorganist i
Sct. Petri Domkirke i Slesvig, der er orgelkoncertens solist.
Klumme skriver Kaj Kongsted.
k-ommentar.blogspot.com Hvor ovenstående oplevelses-klumme lægges ind,
sammen med et billede, og kan deles af alle.
k-ommentar 14/8 2022.
”Vandhaner uden vand, og kvæg uden græs: Europa lider under
tørken”, skriver Kr. Dgbl. s Frankrigs korrespondent Birthe Pedersen, d.
10/8. ”Hedebølgen er en forsmag på klimaforandringerne og har allerede
konsekvenser for landbruget, flodtransporten og energi sektoren i Europa”,
skriver hun. K-ommentar, der oprindelig er uddannet landmand, har hele
sit liv (nu 78 år), levet i frygt for disse tiltagende ofte lange perioder med
tørke og manglende regn. Og det er en frygt, som efter indgangen i
pensionisternes rækker, ikke er blevet mindre, men derimod intensiveret i
medfølelse med det landbrug, der er så afhængig af en naturlig regnmængde.
Torsdag d. 25/8 afvikles for første gang ”City løbet” i
Haderslev s gader, iflg. JV. net. 10/8. Det er muligt at vælge mellem 5,
10 og 15 km. løb, og for de mest ihærdige og trænede: ”Halv marathon”.
Det er indehaverne af ”Co sportsmassage/Kropsterapi” og ”Fit Trailan”, der er
gået sammen om at arrangere løbet. K-ommentar mener at det er et
interesant og meningsfuldt arrangement. Løbet skydes i gang ved Haderslev
Rådhus, ved havnekajen, kl. 17.00, og der løbes gennem mange af
byens gader, endnu medes butikkerne er åbne. Der er fremstillet 2
forskellige medaljer til deltagerne i løbet. Den ene har ”Det røde Vandtårn”
som motiv, og udleveres til de der gennemfører deres valgte løbs distance i
2022. Og den anden har ”Haderslev Byvåben”, som motiv, og udleveres til de,
der gennemfører deres valgte løbs distance i 2023. Artiklen på JV. net.
indeholder ikke oplysninger om tilmeldings frist og sted, men sådanne
oplysninger kan sikkert fås hos arrangørerne.
”Børnepreiden får kritik”: Lad børn være børn” skriver
Philip Christoffersen i Kr. Dgbl. d. 11/8. ”Et folkekirkeligt
priede-arrangement beskyldes for at trække seksualitets spørgsmålet ned over
hovedet på børn”. ”Folkekirken skal også være regnbuefamilie”, siger
menighedsrådsformand ved Enghave Kirke i København. k-ommentar mener at
man skal aflyse alle pride arrangementer i 2022, med henvisning til smittefaren
for abekopper. Og at fremtidige lignende arrangementer bør få en høj grad af
mere anonymitet, hvis nogen overhovedet har behov for markering af sådanne særlige
seksualitets dyrkelser.
k-ommentar ønsker sine læsere en god 9. søndag efter
Trinitatis, d. 14/8 2022, hvor det er hele to evangelister der har ”Ordet”.
Dels evangelisten Matthæus i sit 12 kapitel versene 32-48, og dels evangelisten
Lukas i sit 18 kapitel versene 1-8, hvor begge de to evangelier omhandler Guds
omsorg for os alle og i alle sammenhænge.

Kommentarer
Send en kommentar