Gå videre til hovedindholdet

k-ommentar-klumme. D.31/8 2023. / k-ommentar. D. 1/9 2023.




"Ældre Sagen, Haderslev" har udsendt sit program for 2. halvår 2023 (nederste billede), og "Sangcafeen" blev igen gennemført denne torsdag i den ulige uge 35 d. 31/8 2023 i Kulturhuset "Bispen" (midderste billede). Se nedenstående k-ommentar-klumme. Ligesom Haderslev kommune har udsendt meddelelse om "Flagdag for Danmarks Udsendte" d. 5/9 2023 og relaterende til Haderslev Kaserne (øverste billede). Se hele den nedenstående k-ommentar-klumme 31/8 2023 og k-ommentar d. 1/9 2023. 

 k-ommentar.blogspot.com   k-ommentar-klumme. D. 31/8 2023.  Ældre Sagen, Haderslev: ”Sangcafe”  /  ”Program 2. halvår 2023”. /  k-ommentar. D. 1/9 2023. Hvad k. hørte, så og mener om nogle af de forudgående, nutidige og fremtidige aktuelle begivenheder.

k-ommentar-klumme. D. 31/8 2023.

Ældre Sagen, Haderslev: ”Sangcafe”. Kulturhuset ”Bispen” s Månesal, kl. 09.30 – 11.15.

Det var igen torsdag, og denne gang i den ulige uge 35 2023. Og som altid på ulige torsdage, var der lagt op til ”Sangcafe” kl. 09.30 i ”Bispen” s  Månesal.

Og som altid var det en veloplagt Åse Morthorst, der bød os ca. 80 deltagere velkommen, og annoncerede den første sang, som var ”Vågn op og slå på dine strenge”. Denne sang og alle de andre sange vi stifter bekendtskab med i disse meningsfulde ”Sangcafeer” bliver akkompagneret af Anette Johansen på Månesalens klaver. Efter den fulgte ”Morgenens grålys”, og ”Du gav mig O. Herre en lod af din jord”, efterfulgt af ”Der dukker af disen” og ”Jeg bærermed smil min byrde”.  ”Marken er mejet” fulgte efter, og så var der tid for dagens ”Kulturelle kvarter”, og hvor det denne gang som altid, var Bodil Budde, der fortsatte den fortælling om ”Glaspusterens børn”, som hun indledte ved sidste ”Sangcafe” d. 17/8. Og hvor vi fik et lille resume, og ellers hørte om Ravne-fuglen ”Kloge”, der kun kunne se alt det gode i tilværelsen. Og om markedet i Birkerud, hvor ingen ville købe glaspusterens mange glas. Men hvor en uventet og fornem herre til sidst dukkede op, og købet rigtig mange af glaspusterens glas. Og som resulterede i at glaspusterens kone Sofie fik en meget fin og fornem sølvring, af hendes mand. Fortsættelse af denne spændende historie i de kommende ”Sangcafeer”, hvor den fortælling dermed tegner til at blive en dramatisk/lyrisk succes fortælling.  Vi sang derefter  ”Aabent landskab” og ”Frihed er det bedste guld”. Og hvorefter der var tid til de to stykker fine franskbrød med ost og hamburgryg, samt kaffe/the. Og Sangcafeernes sidste del som altid består af ”frit sangvalg”, og hvor Henning Pilegaard, under kaffe pausen havde samlet vore sang-ønsker, skrevet på små stykker papir, sammen, og hvor Åse Morthorst redigerede disse, og Anette Johansen er den alt-omfattende akompagnør, vekslende f.eks mellem melodierne til ”Sejle op af åen” til ”Tænk at livet koster livet”, for blot at nævne det store spænd der er mellem de kulturelle yderpunkter i vores sangvalg.  Og igen ved denne ”Sangcafe”, er der grund til at takke de mange, der får det til at ske gennem deres frivillige, bord/stole opstilling, borddækning, bordpynt, m.m..

k-ommentar vil ikke skiver k-ommentar-klummer fra disse gode ”Sangcafeer” de næste 10 uger, grundet et kulturelt engagement andet sted i Haderslev. Men vil være tilbage igen d. 23/11 2023.

 

”Ældre Sagen, Haderslev” halvårlige program for 2. halvår 2023, omfattende september 2023 – februar 2024, er udkommet og kan hentes i pjece reolen i ”Bispen”s forhal eller på ”Sundheds Centeret”, på Clausens Vej 15.  De i alt 47 sider, som er trykt på fint glittet papir, er fyldt med et væld af tilbud. Sorg og livsmods grupper. Biografaftale. Besøgs og telefonopkalds vennetjeneste. Onsdags og Søndags samt Sangcafeer (ovenstående). Mande klubben. Danse og madlavnings hold. Teater og mangeartede koncert arrangementer. Og sidst men ikke mindst de mangeartede tilbud på idræts og motions oplevelser, samt øvrige praktiske serviceydelser. K-ommentar mener det er beundringsværdigt, hvad de 172 frivillige i Ældre Sagen, Haderslev, kan tilbyde deres p.t. 7.043 medlemmer i Haderslev (Vojens og Gram har deres egne afdelinger af ”Ældresagen i Danmark”)

Klummeskriver Kaj Kongsted.   k-ommentar.blogspot.com  Hvor ovenstående k-ommentar-klumme lægges ind, sammen med et par billeder, og kan deles af alle.  

 

k-ommentar. D. 1/8 2023.

Haderslev Kommune har udsendt en pressemeddelelse d. 28/8 2023, med flg. overskrift: ”Flagdag for Danmarks Udsendte i Haderslev kommune”.  Tirsdag d. 5/9 2023, er der ”Flagdag for Danmarks udsendte”.  Haderslev kommune markerer flagdagen på Gravene i Haderslev, i samarbejde med Slesvigske Fodregiment, Figther Wing, Skrydstrup og Beredskabsstyrelsen Syd. Slesvigske Musikkorps fører an når paraden går fra Haderslev Kaserne kl. 13.05, og via. Nørregade, Torvet og Apoteker/Bispegadegade til Gravene. Kl. 13.20 er der velkomst ved borgmester Mads Skau. Kl. 13.25 tale ved chefen for Slesvigske fodregiment oberst Lars Nygaard. Og kl. 13.30 er Haderslev Kommune vært ved en grill-pølse og en sodavand. Kl. 14.15 slutter paraden og marcherer retur til kasernen.  K-ommentar opfordrer alle private og institutioner til at hejse ”Dannebrog” på denne dag.

 

JV. net. Haderslev har den 29/8 2023 en lille finurlig artikel, omhandlende at Prins Christian fylder 18 år d. 15/10 2023.  Og 727 unge i Haderslev kommune, har i deres E-Box fået en opfordring til at fortælle, hvorfor de mener at de bør være en af de to fra kommunen, som kan slippe gennem ”nåleøjet”, og ind på ”de bonede gulve” til fejring af Prinsen.  Inden d. 5/9 2023 skal de unge sende omtalte beskrivelse ind til Haderslev kommune, om hvorfor de mener at  skulle være ungdommens repræsentanter for kommunen ved Prins Christians fødselsdags fejring.  Borgmester Mads Skau, og viceborgmestrene Kjeld Thrane og Henrik Rønnow, skal så sammen med lokalpressen udpege de to rette repræsentanter. Disse to vil så få en officiel Kongelig invitation til fødselsdags fejringen, ligesom Haderslev Kommune, vil sørge for at de bliver klædt formelt og festligt på, med en donation på 1.500,- kr. til indkøb af tøj m.m.. k-ommentar håber at de rette bliver udvalgt, og uden at de må gennem den H. C. Andersen-ske anvisning om at ”hugge en hæl og klippe en tå”.

 

Kr. Dagblad s ”Morgensamling, skriver d. 29/8 2023: ”Ambitionen om at lukke muslimske friskoler er strandet”. Statsminister Mette Frederiksen sagde i 2022, (under S-regeringen, k.), at alle muslimske friskoler skulle lukkes. Og den daværende undervisnings minister Pernille Rosenkrantz-Teil, sagde at det ville være utroligt tilfredsstillende, hvis det var sket inden juni 2023.  Der er ikke sket nogen lukninger af muslimske friskoler endnu, september 2023 !!  k-ommentar mener at der er tale om et eklatant løftebrud. Og kan ikke undlade at tænke, at sådan går det nok også med beslutningen om at lukke ”Pucher Street” denne gang

 

Kr. Dagblad skriver også 29/8 2023: ”Eddie Skoller var guitarist, ordsmed og stand up komiker, før ”Stand up” genren overhovedet kom til Danmark. Nu er han død 79 år gammel.  K-ommentar husker ham som en kvalitativ guitar spiller, og en ypperlig ordsmed, samt en seriøs og værdig stand up komiker, der var værd til at lytte til. Modsat de mange stand up komikere vi har i dag, og som oftest er useriøse og uværdige i deres optræden.   

 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

k-omentar-oplevelses-klumme. D. 4/1 2025.

 k-ommentar-oplevelses-klumme. D. 4/1 2025. Det var i "Den Gamle Katedral Skole s Festsal", Gåskærgade, Haderslev (øverste billede-I sal., med de høje blyindfattetede ruder), Koncertforeningen "Cantabile", havde arrangeret "Nyt-Års-Koncert" d. 4/1 2025, kl. 15.00. Og vi har flere gange gennem året erfaret, at denne nostalgiske festsal har et helt specielt stemningsfyldt look, over sig, og også ved denne lejlighed dannede rammen om et prisværdigt initiativ: "En Nytårs-Koncert", som i høj grad var musisk-kvalitativ, et opløftende alternativ til så megen ellers "bulder og brag, både fyrværkerimæssig og musisk nyt-års-fejring". Og når vi så samtidig fik et drys af sne, og temperaturer der ligger lige omkring frysepunktet, så var de vejrmæssige og lokalemæssige rammer skabt for denne "Nyt-Års-Koncert-Fejring". Som blev indledt med en velkomst af koncertarrangøren og sopran solisten Maria Johannsen. Og så fulgte ellers en række popu...

k-ommentar-klumme. D. 27/10 2024.

Nedenstående k-ommentar-klumme omhandler gudstjenesten i Hertug Hans Kirke kl. 10.00, og den efterflg. jubilæums reception for kirketjener Inge Vognsen (øverste billede),  de tre øverste billeder  omhandler gudstjenesten og receptionen. Og de to nederste billeder omhandler "Musikandagten" i k-ommentar.blogspot.com   k-ommentar-klumme. D. 27/10 2024, kl. 10.00. Haderslev Domsogn. Hertug Hans Kirke: ”Gudstjeneste”.   Det var en almindelig søndags gudstjeneste denne 22. søndag efter Trinitatis, og så var den alligevel slet ikke ganske ordinær og almindelig.  For det var i en særlig anledning vi denne søndag, blev budt velkommen ved kirkens indgang og fik vores salmebøger og en tryk af en ganske særlig salme: ”Et hus at komme til”, af en frisk og smilende kirketjener Inge Vognsen, som netop denne dag fejrede, at hun har været ansat i Haderslev Domsogn i 25 år, og heraf været særlig tilknyttet Hertug Hans Kirke, de seneste år. Og i den anledning var det også...

kommentar-klumme. D. 7/11 2024.

 k-ommentar-klumme. D. 7/11 2024, kl. 20.00. Haderslev Domkirke: Vor Frue Cantori "Musik i mørket" ! Det var en helt fantastisk tilstrømning til denne kor-koncert oplevelse i Haderslev Domkirke,(øverste billede) idet alle normale kirkebænke og stole pladser i Domkirken var besat, da kirkens el-belysning blev slukket totalt, og "Vor Frue Cantori" ca. 30 medlemmer og deres korleder Juliane Ilgner, i "ly af mørket" havde "sneget" sig ind i Domkirken (mellemste  billede) og tændte deres små elektriske node og  tekst lamper, hvorefter de gav os alle en ypperlig kor-koncert oplevelse. Hvor koret i første afdeling stod på positionen under hoved orgel i Domkirkens vestlige ende. Og i sidste afdeling at have bevæget sig op på positionen på kortrappen. Og hvor fra vi så sluttelig, og efter at Domkirkens elektriske lys igen var blev tændt, kunne give dem, og organist Thomas Obeth, som dels havde spillet tre værker på hoved orglet, og akkompagnerede koret på...